MYTE #2: Hammerhajer bruger deres hoved til at hamre byttedyr ihjel
Det skal I under dette punkt
FÅ OVERBLIK
Start med at få overblik over de materialer, I har valgt at downloade. Besvar evt. følgende spørgsmål, inden I går videre:
- Har i fundet materiale, som bekræfter myten?
- Har i fundet materiale, som afkræfter myten?
- Er der noget af jeres materiale, der giver modstridende oplysninger?
KONKLUDER
Hvad er det vigtigste budskab i forhold til myten?
- Er myten sand eller falsk eller begge dele?
- Skriv jeres hovedbudskab ned på en linje
UDVÆLG
I skal nu til at vælge hvilke filmklip, billeder, grafikker mm., I vil bruge i jeres film. I behøver ikke at bruge alle klippene. I skal udvælge dem, som I synes passer bedst til det budskab I gerne vil formidle i filmen. I kan evt. supplere med jeres egne tegninger eller filmklip.
Grafikker
Hajens syv sanser
Hajer har de samme sanser som mennesker. Men de har også to ekstra sanser - sidelinjen og den elektriske sans. Det gør dem endnu mere effektive og succesfulde som havets toprovdyr. Selvom man ikke lige kan se det, har hajer også indgange til indre ører. Hajer kan altså også høre.
I det elektriske felt
Med den elektriske sans er hajen i stand til at opfange spændingsændringer omkring sig. Spændingsændringerne opstår, når muskler bruges, og på den måde kan hajen registrere et bankende hjerte fra en fisk, der skjuler sig i sandet. For selvom hvis fisken ligger helt stille, skaber dets bankende hjerte også spændingsændringer.
Elektrisk sans hos hammerhaj
De Lorenzinske ampuller, som gør hammerhajen i stand til at opfange elektriske impulser, sidder på undersiden af hovedet.
360 graders synsvinkel
Hammerhajens særprægede hovedfacon betyder, at den er i stand til at se hele vejen omkring sig, både når den holder hovedet stille og når den svømmer, og kan derfor altid holde øje med bytte fra alle vinkler omkring sig.
Billeder
Videoer
En god metaldetektor
Hammerhajens hoved kan sammenlignes med en metaldetektor. Når hammerhajen cirkler hen over bunden, kan den mærke elektriske signaler fra nedgravede fladfisk fordi, den har en elektrisk sans. Sanseorganerne til den elektriske sans findes hovedsageligt på undersiden af hovedet og kaldes Lorenzinske ampuller. Alle hajer har Lorenzinske ampuller. Men hammerhajer menes at have en særlig god evne til at mærke elektriske signaler på grund af deres mærkværdige hovedform. Hammerhajens hovedform er bredere og fladere end hos andre hajer og har dermed en større overflade med flere Lorenzinske ampuller. Hammerhajens hoved er derfor en større ”metaldetektor”.
Stereosyn
De fleste rovdyr – inklusiv hajer – har øjnene placeret pegende fremad. Det er fordi hajerne har såkaldt ”stereosyn”. Ved stereosyn overlapper synet fra det venstre øje med synet fra det højre øje. På den måde bliver hajerne i stand til at opfatte dybde og bedømme afstand. Imidlertid er denne overlapning ikke særlig stor hos de fleste hajer med ”normal hovedform”. Forskere har fundet ud af, at overlapningen er betydelig større hos hammerhajer, hvilket giver dem et særdeles godt stereosyn.
Elegant svømmer
Hammerhajens mærkværdige hovedform og øjnenes placering gør, at den faktisk også bagud har et godt stereosyn. Den kan altså se, hvad der sker 360⁰ rundt om den. Trods det mærkelige udseende er hammerhajen, med sin strømlignede krop, en elegant svømmer og utrolig manøvredygtig.
Syv super sanser
Hajer har syv super sanser! Udover at have en god hørelse, en fremragende lugtesans, et godt syn, følesans og fintfølende smagssans, har hajer to ekstra sanser: En sidelinjesans, som kan mærke trykbølger fra omgivelserne og andre fisk samt en elektrisk sans, som kan opspore skjulte byttedyr. Med den elektriske sans kan de opfange små elektriske signaler fra levende organismer. Sanseorganerne findes hovedsageligt på hovedet og kaldes Lorenzinske ampuller. De kan ses som små, mørke pletter eller huller især på undersiden af hovedet. Hver ampul består af en samling udposninger, som hænger sammen via en geléfyldt kanal. Sansecellerne sidder i udposningens væg, og hver ampul er forbundet med hjernen gennem nervetråde. Den elektriske sans gør hajerne i stand til at opspore byttedyr på utrolig effektiv vis.