MYTE #3: Hajer drukner hvis de stopper med at svømme
Det skal I under dette punkt
FÅ OVERBLIK
Start med at få overblik over de materialer, I har valgt at downloade. Besvar evt. følgende spørgsmål, inden I går videre:
- Har i fundet materiale, som bekræfter myten?
- Har i fundet materiale, som afkræfter myten?
- Er der noget af jeres materiale, der giver modstridende oplysninger?
KONKLUDER
Hvad er det vigtigste budskab i forhold til myten?
- Er myten sand eller falsk eller begge dele?
- Skriv jeres hovedbudskab ned på en linje
UDVÆLG
I skal nu til at vælge hvilke filmklip, billeder, grafikker mm., I vil bruge i jeres film. I behøver ikke at bruge alle klippene. I skal udvælge dem, som I synes passer bedst til det budskab I gerne vil formidle i filmen. I kan evt. supplere med jeres egne tegninger eller filmklip.
Grafikker
Respiration hos haj
Vandet passerer ind gennem hajens mund og videre over gællerne, hvor ilten optages i blodet. Gællerne sidder på fem gællebuer, som udgør væggen på de udvendige gællespalter. Fra et adskilt kammer under gællerne pumpes iltfattigt vand fra hjertet til fine blodårer (kapillærer) i gællebuerne. Vandet, som passerer fra munden og over gællerne, pumpes i den modsatte retning af blodets vej. Dette modstrømningsprincip sikrer, at ilten meget effektivt optages i blodet. Hos hurtigt svømmende hajer passerer vandet ind gennem hajens åbne mund, når den svømmer.
Spirakel
Spiraklet er en omdannet gællebue, som kan suge vand ind i kroppen og derefter pumpe det over gællerne så hajen kan ånde.
Hajens vejrtrækning
Hajgæller består af gælleplader hvorpå der sidder små gællefilamenter med et stort net af blodkar. Her løber det iltede vand igennem i modsat retning af blodet og afgiver ilt undervejs.
Billeder
Videoer
Svøm for livet
Sorttippede revhajer og hammerhajer har brug for at svømme konstant, for at vandet kan ilte gællerne. Hajerne har en næsten nomadisk levevis og er i konstant bevægelse, dag og nat, hele livet. Det gælder flere hajer fx den store hvide haj og – verdens største fisk – hvalhajen, der alle svømmer med åben mund for at trække vand ind over gællerne.
Hajernes åndehul
Spiraklet er det lille ”åndehul”, som sidder lige bag ved øjet. Hos epaulettehajen – og andre bundlevende hajer – er spiraklerne meget veludviklede.
Hajens gæller
Hajens gæller sidder på siden af kroppen. De fem ”streger”, man kan tælle på siden af denne hvidtippede revhaj er gællespalter. Gællerne sidder i gællespalterne, og det er her ilten optages i blodet.
Wobboegongens vejrtrækning
Wobbegongen kan trække vejret ved passivt at lade vand passere gennem munden og over gællerne. Men den kan også aktivt pumpe vand over gællerne, da den har stærke kindmuskler. Derudover, sidder der, lige bag ved øjet, et lille ”åndehul”, som kaldes et spirakel. Hvis wobbegongen ligger med munden gravet ned i sandbunden, kan den suge vand ind gennem spiraklerne og pumpe det over gællerne.